Det er stadig august, mellem 30 og 35 grader og tørt.
Først besøgte lejesvendene fangeren Rolf med det formål at udspørge ham om overfaldene. Han viste sig at være en halvforvirret, ældre mand med beskeden hygiejne og endnu mere beskedent kendskab til goblinangrebene. Elfin var fortørnet over Rolf's foretrukne metode til at fange dyr: fælder og han lavede seriøst rod i et net som Rolf havde sat op ved stien - et net som Elfin på sporene i området kunne se at en grævling havde udløst uden overhovedet selv at gå i den. Men goblinnespor var der ikke meget af - og lejesvendene havde ikke megen lyst til at undersøge skoven i nærheden af Rolf for han havde pralet med at han havde sat en masse bjørnefælder op.
Efter det forgæves besøg hos Rolf besluttede lejesvendene at gå tilbage til stedet hvor de ved selvsyn havde oplevet overfaldene. Men gruppen kom slet ikke så langt for på vejen så Spelling Bee noget bevæge sig i skovsiden og han kastede noget magi på Pem, der gjorde ham kæmpestor. Goblinnerne i vejsiden havde ellers havde planlagt at lave deres overraskelseangreb når gruppen var lige ud for dem, men kæmpe-Pem fik dem til at angribe med det samme og det gik ud over Elfin, der gik i spidsen som sædvanligt. Alle fire goblins kastede deres javelins mod Elfin men kun een ramte.
Kampen bølgede lidt frem og tilbage og et øjeblik så det ud som om at goblinnerne havde krammet på lejesvendene. Men så kom lejesvendene stærkt tilbage (godt hjulpet af Pelor's healende magi administreret af September) og pludseligt var der kun 2 ud af de oprindelige 4 goblins tilbage og heraf var den ene ved at sejne af sine sår. Inden kampen var omme begyndte Spelling Bee at kikke efter loot, men han kom ind i kampen igen, da goblinnerne forsøgte at stikke af. Lejesvendene havde ikke til sinds at lade dem slippe så billigt og Spelling Bee tog favntag med den ene, mens Pem gav den anden et så kraftigt slag på hjælmen at den faldt bevidstløs om. Kun Elfin var lidt skuffet, men det var mest fordi det ikke var lykkedes for ham at få et godt skud ind på goblinnerne, der enten var skjult bag krattet eller bag Pem det meste af tiden. September bandt deres hænder på ryggen af dem.
Elfin byggede en båre og de to goblins blev bragt tilbage til Barrow's Edge selvsamme dag om aftenen. Byboerne var hævntørstige og råbte på hængning, men det var mest dem som var længst væk fra lejesvendene. De to bevidstløse goblins blev indlogeret i et rum i kælderen i kroen og derefter vogtede lejesvendene over dem. Det varede ikke så længe før den ene goblin vågnede og hans forsøg på at komme fri - hvilket næsten lykkedes for ham - blev forhindret af September som på trods af alle normale konventioner satte sig til at kikke på ham. Ud over den brutalt udseende halforc's vedholdene stirren så blev de behandlet så godt som situationen nu kunne tillade.
Først lod goblinnen som om at han ikke kunne common, men da September og Elfin begyndte at tale sammen om hængepøblen udenfor, så lykkedes det ikke for ham at skjule hans sprogkundskaber for Elfin. Elfin forsøgte at overtale goblinnen, som senere blev kendt som Troi til at forråde hans stamme, men forskellen mellem elven og goblin mentalitet var så stor at det ikke lykkedes for Elfin. Septembers forsøg var i starten ligeledes forgæves. Måske skyldtes det at lejesvendene forsøgte sig med en ny strategi, nemlig overtalelse. Men til sidst fik gruppen overtalt Troi til at fortælle at der var kommet et monster ved navn Noak der havde tvunget stammen ud i landevejsrøveri for at skaffe penge og at stammens leder hedder Darax. Desuden lovede Troi at lede gruppen ud til goblinhulerne.
Som sagt så gjort. Troi ledte lejesvendene ud til hans stammers bopæl og hans frænde, den goblin som blev kendt under navnet Un, var stadig bevidstløs men han blev også taget med. Om det var for at forhindre en lynchning i byen eller for at have en goblin i reserve hvis Troi skulle svigte vides ikke. Da de var ankommet bad gruppen Troi om at gå ind i hulen og fortælle Darax at lejesvendene ville have adgang til Norak og i øvrigt ikke havde nogen udestående med goblinnerne.
Troi forsvandt og Elfin listede efter til han havde et godt udsyn ud over huleindgangen. Han kunne også se at der stod nogle folk i huleindgangen. Troi kom ikke tilbage, men Elfin kunne høre nogen skændes inde i hulen - en dyb og lys stemme. Da der var gået en rum tid uden at Troi var kommet ud, så kaldte Elfin ind mod hulen. Som et slags svar kom der en glad bugbear ud og hvis man skal tro de naivistisk skrevne ord på hans skjold, så hed han Bronk. Han ville slå mod lejesvendenes mægtigste kriger og Pem trådte frem.
Det blev en mægtig tvekamp som varede indtil begge de to kæmpende havde problemer med at holde sig opretstående. Pem, som var hårdest såret, satte alt på et bræt og slog ud mod Bronk men blodet fra hans hovedsår løb ham i øjnene og han ramte ved siden af. Anstrengelsen ved dette sidste udfald var så hårde at Pem faldt om på jorden og blev liggende.
Mens de to krigere kæmpede mod hinanden gik Spelling Bee lidt frem og goblinnerne fandt denne opførsel så mistænkeligt at de selv sendte tre ud for at vise flag. Ingen blandede sig dog i kampen, men i samme øjeblik at Pem faldt så viste Spelling Bee sig fra sin usle side og skød sin crossbow af mod Bronk, men Bronk undgik angrebet og vendte sig mod magikeren. Tydeligt var det at Spelling Bee var den næste på Bronks liste over folk han gerne ville dræbe. Det vidste Elfin og for at redde sin ven skød han en pil af mod Bronk, der sank om på stien med pilen i ryggen. Efter dette kom det til åben kamp mellem lejesvendene og goblinnnerne - en kamp der bevægede sig ind i den første grotte i goblinnehulerne.
Mens September hjalp Pem tilbage til livet (og kampen), så kæmpede Spelling Bee og Elfin mod en svær overmagt. Kamplykken vendte dog da Pem igen kastede sig ind i kampen - denne gang med fråde om munden og vild efter goblinneblod. Men selv da og selv med September som meget aktiv kamphealer, så var det en meget hård kamp. Det var det også for goblinnerne og med Bronk og 3 andre goblins nede, så valgte de at trække sig tilbage. Kampens leder på goblinnernes side var en kvindelig goblin, der også benyttede en flaske syre og en wand i kampen.
Da goblinnerne havde trukket sig tilbage (og til Pems fortrydelse havde taget deres lille hund med sig), så valgte gruppen at skære halsen over på den stadig levende, men bevidstløse Bronk. Derefter ribbede de ham og alle andre (selv dem inde i hulen) for værdier, og trak sig lidt tilbage.
I har 3 opgaver:
I har nu gjort alle goblins i goblinnehulerne opmærksomme på at I er der. I ved ikke hvad der er sket med Troi, men I er stadig i besiddelse af Un. Og hvad var det som Kurn skulle, der var så vigtigt at han ikke kunne tage med jer?